Stig Møller – En Gnist Af Krigen lyrics

Da jeg var en rod, på fjorten år
Og, gik i skole, på Hennerup Gård
Rendte vi og spillede fodbold i mosen og
Læste Walt Disney's "Sværdet og Rosen"
Og når foråret kom, så gjaldt det om
At få, lange bukser på før Mik og Ansjosen.
Men jeg kan ikke huske, en gnist af krigen.
Vi passer på ikke at, gå under stigen
Både mig, og så pigen.

Vi cyklede ud, til Dyrehaven og
Lå med pigernes, hoved på maven.
Susanne havde øjne der så, vi
Spekulerede aldrig på
Hvad én, kan ha' tænkt
Da han sad på en bænk og
Hørte sirenerne ovenpå.
At krigen kan jeg ikke, huske en gnist
Jeg ved ikke, om det er godt eller trist.
Endnu vil jeg vide det alligevel, godt nu.

Da jeg gik Holdbæk marsk, første gang
Gjorde jeg klart hvad jeg, havde skrevet og sprang
Næste år klistrede vi, plakater på
Murene af det Kongelige Teater
Vi kæmpede mod, den sidste klat rod
I en skattekiste med fandens dukater
Men jeg kan ikke huske en, gnist af krigen.
Og nu sidder vi indeni, på en side af bien (?)
Det angår hverken mig, eller pigen.

Jeg syntes der mangel, farver til byen
Jeg syntes der gået en sol foran skyen
Der er flere og flere der gi'r den musik
Der er længere åben i glædens butik
Og der er jo, lige fedt
Om nummer to, eller et.
Vi har heldigvis aldrig, amerikansk eller russisk.
At krigen kan jeg ikke, huske en gnist
Vi har åbenbart ikke faldet, ned i den rist.
Det har ændret sig, siden sidst.

Jeg ved at der engang, var en krig
Jeg ved at engang, var den fattige rig
Men i overmorgen der kommer Bird Jens(?) på besøg og
I overmorgen der jeg og Bird Jens måske død.
Nu kommer jeg først, som var det Guds børn
De har slet ikke tid til at vente i køen
Men jeg kan ikke huske en, gnist af krigen.
Vi passer på ikke at gå, under stigen.
Både mig og så pigen.